more from
Crunchy Frog

Telefon til afdøde

by Dan Turèll & Halfdan E

/
  • Record/Vinyl + Digital Album

    Includes unlimited streaming of Telefon til afdøde via the free Bandcamp app, plus high-quality download in MP3, FLAC and more.
    ships out within 5 days
    Purchasable with gift card

      150 DKK or more 

     

  • Compact Disc (CD) + Digital Album

    Includes unlimited streaming of Telefon til afdøde via the free Bandcamp app, plus high-quality download in MP3, FLAC and more.
    ships out within 5 days
    Purchasable with gift card

      120 DKK or more 

     

  • Streaming + Download

    Includes unlimited streaming via the free Bandcamp app, plus high-quality download in MP3, FLAC and more.

      67 DKK  or more

     

1.
ØJEBLIK, VESTERBROGADE 17:30 Græsk restaurant over for video-porno Blue Sex ved at lukke Fed sortklædt sydlandsk matrone bølgende forbi Lille dreng vinkende ud af første sals vindue Brølende fuldert passerer – Café ’Libelle’ arrangerer julerejse til Syden. I vindueskarmen leger en guldfisk i sin kumme den leger pind eller ét-tag-fat med en tråd af en søplante.
2.
FOLK I VANGEDE Ismanden i Vangede sad hver dag i sit træskur med kaffe på termoflaske og alle aviserne fra tidlig formiddag og så alle og enhver gå forbi på Bygaden, indtil han ved midnatstid fejede ispapir og cellofanposer sammen med sin lille kost på torvet foran isskuret, og så låsede skuret og cyklede hjem til Gladsaxe … Og mejerimanden i Vangede han vidste det og var ofte den første der vidste det, når en af familierne var kommet på røven, eller når farmand var blevet arbejdsløs, eller når der skulle ske noget særligt hjemme. Mejerimanden i Vangede han vidste hvem af kunderne der drak for meget og hvem af dem han kunne regne med, og mejerimanden i Vangede tog det meget roligt med kredit hvis han kendte én og vidste man var fra en Vangede-familie, hvis han kendte éns forældre eller venner eller kort sagt vidste ’hvem man var’ … Og sådan går det i Vangede – for fulde gardiner, op og ned ad dørstolper. Der er ingen der knytter sylten eller syr spalten, der er ingen der smækker skuffen eller knapper bærret, for så går man jo bare helt agurk. Men skid hul i det, ikke - det er jo bare Kong Volmers røv på cykel. Og købmanden i Vangede var tunghør og brugte hørerør, og man kunne be om ’ti Cecil’ og så få ’to salmiakstænger, ja tak’ som svar. Og hvis man kunne lokke ham ned i kælderen efter noget specielt (f.eks. maltøl), så var der alle chancer for at hugge noget chokolade eller lakrids fra disken imens. Og hvis man blev grebet, og det skete sjældent, så kunne man altid gi’ ham en falsk adresse, og han ville alligevel aldrig kunne udskille én senere … Og kunstmaleren i Vangede han havde temmelig svært ved at klare den og det ville aldrig have gået hvis det ikke var fordi at Leif han købte alle hans malerier. Og når folk spurgte Leif om han virkelig ’kunne lide de der billeder’, så sa’e Leif bare, at ’manden skulle jo ha noget at leve af, ikke’ … Og rullemanden i Vangede han havde Vangedes første TV-apparat, det allerførste fjernsyn i Vangede, og det havde han vundet i en konkurrence i Ekstra Bladet. Og hver aften gik alle og enhver så ned til rullemanden for at sé hvad der kørte, og når der var fodboldkamp på skærmen, så sad det halve Vangede hulter til bulter oveni hinanden i rullemandens lille to-værelses lejlighed og heppede og larmede … Og sådan går det i Vangede – for fulde gardiner, op og ned ad dørstolper. Der er ingen der knytter sylten eller syr spalten, der er ingen der smækker skuffen eller knapper bærret, for så går man jo bare helt agurk, og hvis man ikke kan li det sådan, så må det være fordi man har jord i hovedet eller er rådden oveni bylden, og så må man hellere få så hatten passer, for ellers kan man jo lige så godt gå hjem og vugge sin oldemor på kanten af en teske. Men skid hul i det, ikke - det er jo bare Kong Volmers røv på cykel.
3.
Ét billede 01:24
ÉT BILLEDE Ét billede kan sige mere end mange ord’. Ja, ja, lille fotograf: Og få ord kan sige mere end ti års TV og Hollywood-film. Og vis mig så lige, med denne din klippefaste Kodak-kækhed, hvordan du vil formulere dén sætning i ét billede. Ja, ja, lille fotograf. I ét billede.
4.
ANDY WARHOL PÅ LOUISIANA (6. OKTOBER 1978, SET FRA STOLEN OVERFOR) Andy Warhol sad på Louisiana Andy Warhol på Louisiana i Humlebæk lige over for Krogerup Højskole med al dens duft af Erik Knudsen og Ole Wivel after all those years – Andy Warhol sad på Louisiana med sine egne billeder hele vejen rundt om sig og han gik lidt forsigtigt frem og tilbage mellem dem og vejrede han snuste til dem som om de kunne tænkes at kaste sig over ham – Andy Warhol spiste på Louisiana (SAS Catering: laks, roastbeef og brie på plastic) efter en kort velkomsttale og Andy talte og spiste og smilte så diskret som kun en Andy kan og han så hele tiden meget skør og skrøbelig ud som en porcelænsfigur éns farmor havde som man skulle være meget forsigtig med – Andy Warhol var på Louisiana ledsaget af to ledsagere af hver sit køn og Andy og hans ledsagere talte sammen om Louisiana og SAS Catering … Oh dear! – og nu har Andy også været i Danmark.
5.
PROVINS PARCELHUS BAGHAVE BLUES Det er altid disse baghaver der får mig til at falde i staver når jeg er på turné baghaverne bag provinsens parcelhuse som jeg så ofte sér dem fra toget direkte op mod ‘jernbane-legemet’ som det hedder – Siddende i Intercity-kupéen læsende, rygende, mediterende og ventende på næste stop sér jeg af og til ud ad vinduet på baghaverne mens togbaren annoncerer denne måneds exclusive tilbud over højttalerne tre Yankee-barer for tos pris – Disse baghaver får mig altid til at mindes en fjern barndom så fjern at jeg endda aldrig har haft den en barndom med græsplæne kartoffelrækker rosenbede kaninbure kalksække ved cykelstativet orden i tingene børn i børneværelset trillebør i redskabsskuret plæneklipper, henkogte pærer og syltede kvæder – Hvad Fanden er det jeg laver? tænker jeg uvilkårligt med walkman og Thelonious Monk mellem ørerne og et ekstra kontrolblik på uret – Hvad er det jeg laver? Jeg som altid bare passerer forbi og altid sér baghaverne fra et togvindue? – Hvad Fanden er det jeg laver? Jeg snakker –
6.
BIOGRAFI & TESTAMENTE Jeg lever sådan sét et stilfærdigt liv omkring Vesterbros Torv til daglig Jeg sér på de gutter der virkelig kan håndtere billardkøen og kridtet og på folkepensionisterne der flår i jackpot’erne efter deres obskøne orgasme Jeg lever sådan sét et stilfærdigt liv her på Vesterbro i København i Danmark Jeg er dansker og jeg har været en dansk dreng Jeg har læst Flemming-bøgerne og Jan-bøgerne jeg har læst Skipper Skræk og Kong Kylie og jeg har engang i en week-end været gæstespejder i en FDF-lejr Jeg har sejlet med tømmerflåder i Nymosen og roet på søerne i omegnen Jeg har spillet fodbold og håndbold Jeg har haft racercykel knallert og motorcykel Jeg har inviteret piger i biografen og for at kunne gøre det har jeg båret Berlingeren ud til Bladkompagniets abonnenter infamt tidligt om morgenen og i dag mens jeg skriver til Politiken kan jeg stadig væk høre aviserne lande i byens entréer med deres dumpe smæld og jeg kan altid høre trykmaskinerne drøne gennem natten lige meget hvor jeg er henne Jeg har drømt jeg var James Dean da jeg var teenager for et par år siden og nu for tiden drømmer jeg, jeg er Dan Turèll Jeg har haft en normal dansk barndom Jeg fik kryddere hver søndag morgen Jeg blev taget i at hugge lakrids hos købmanden som lille men siden er der ingen der har grebet mig i noget og det var ellers den dag jeg fik idrætsmærket i guld og det har jeg selvfølgelig ikke mere jeg har ikke ret meget mere ikke andet end det danske sprog i mine fingre jeg er en båd der sejler på et hav et hav som er det danske sprog og hvert øjeblik kan båden kæntre At sige jeg holder af Danmark er ikke de rigtige ord Danmark sidder simpelt hen i øjnene på mig i hjertet i halsen og jeg kan ikke spytte hele Danmark ud på én gang Jeg har været ude at sé med DSB Jeg har været nede i møget i Minefeltet Jeg har hørt Mogens Glistrup tale på Christiansborg Jeg har sét Solvognen i arbejde i Christiania Jeg har hørt Gustav Winckler i min barndoms radios Giro 413 Jeg har hørt Poul Reumert rømme sig på Det Kgl. Teater Jeg har leet af det alt sammen og jeg ler stadig væk af det ligesom man ler uden for Det Mystiske Hus en tåget aften på syre i regnvejr fordi alle huse bare er så mystiske Jeg lever stort sét et stilfærdigt liv omkring Vesterbros Torv til daglig Jeg har det meget med bare at sé på verden der går forbi i så mange forskellige slags sko og støvler Engang som barn løb jeg hjemmefra for at gå verden rundt det var planen men jeg kom ikke længere end til Søborg så blev verden for uoverskuelig Siden da har jeg prøvet lidt af hvert af verden jeg tror jeg kan sige et par af verdenerne og jeg tror de nok alle sammen kan bruges uden jeg specielt vil anbefale nogen af dem Et par gange er jeg fløjet for tæt mod Solen og mine vinger er blevet svedet Jeg har rodet rundt i temmelig meget affald men Mor havde heller ikke givet mig særlig mange advarsler med hjemmefra og tak for det Mor Jeg har hørt fuglene synge og klokkerne kime og terningebægrene rasle og Manden Med Leen’s svinge den woosh-woosh Jeg har opholdt mig i hundredvis af byer hvor hver gade var en endeløs roman Hvilke toge! hvilke taxier! hvilke caféer! Hvilke sære salmer mellem skyskrabere og slum! Især ud på natten har jeg mødt hundreder af hjerteknuste og indespærrede sangere og profeter, digtere, dansere, dæmoner Jeg går ind for dem alle sammen Jeg kan ikke sé hvordan nogen skulle kunne tillade sig andet Jeg lever stort sét et stilfærdigt liv omkring Vesterbros Torv til daglig Somme tider læser jeg de særskilte stillings-annoncer for at lære noget om verdens ondskab somme tider læser jeg gamle antikvariske numre af Det Bedste for at genfinde lugten i min barndoms sommerhuse og somme tider læser jeg endda i Bibelen Jeg har læst om Paradis og Nirvana jeg har læst om Atlantis og Lemuria og De Evige Jagtmarker Og De Evige Jazzmarker og jeg har lagt mærke til at folk der stoler på Gud sjældent stoler særlig meget på andre eller på hinanden Jeg læser undertiden også massage-annoncerne og ægteskabsbureau-annoncerne og forestiller mig alle disse ensomme mennesker med alle deres knuste vaudeville-hjerter lige til en søndags eftermiddags forestilling på Solby Scenen eller på Amager i raslende national-skørter Jeg kan høre Danmark synge i Ekstra Bladets petit-annoncer Jeg kan høre Danmark synge gennem tredive års hukommelses-hinder Jeg går ikke ind for det Jeg går ikke imod det Jeg er der som det er der som du er der som Danmark er der som Vesterbros Torv er der og jeg lever stort sét et stilfærdigt liv omkring Vesterbros Torv til daglig i hvert fald når jeg ikke drikker men selv når jeg ikke drikker er der nok rundt omkring mig der gør det og jeg synes altid der er nogen der taler om ’krigen’ og det skulle ikke undre mig om der ikke også kom en krig som jeg senere kan tale om Jeg har læst inskriptionerne på alle Københavns toiletter og pissoirer Jeg har hjulpet Kilroy med at være der Jeg har gået i demonstrationer igennem byen indtil jeg fik en syg smag i munden af det Jeg har engang været gift vi havde tre katte jeg har engang haft en hund jeg synes efterhånden jeg ligner en hund hunde bestiller aldrig andet end at slentre gade op og gade ned og sé hvad der sker Jeg har elsket rigtige kvinder Jeg har virkelige venner Jeg har en telefon ved hjælp af hvilken jeg straks kunne bestille en flyvebillet till Madagascar eller Yokohama eller New York City hvis jeg bliver træt af Vesterbros Torv Jeg er dansker Jeg har mine lovlige rettigheder Jeg har skattebillet dåbsattest og pas Jeg har en madras at disponere over Jeg har en postadresse Jeg svarer enhver sit Jeg sover ikke i trappeopgangene Jeg er en fri mand Jeg er ikke længere en ung mand men jeg er stadig for ung til at dø Jeg har en fortid bag mig men jeg har stadig en fremtid foran mig Jeg kan endnu nå at få en topstilling i herreekviperings-branchen Jeg kan endnu nå at flytte til Detroit og begynde forfra Jeg kan endnu kaste mig over spiritisme eller clairvoyance Det er kun indtil videre jeg klunser mig frem på denne her måde Jeg er en god dreng Jeg gør som Big Boss siger Jeg sælger mine lyriske leksika ved diverse døre Jeg er en åben bog bogstavelig talt Jeg er faktisk en hel del åbne bøger efterhånden og alligevel er jeg er et komplet mysterium for flere af mine nærmeste men stort sét lever jeg bare et stilfærdigt liv omkring Vesterbros Torv til hverdag og jeg holder af bacon og æg om morgenen og drikker min kaffe sort Jeg er en del af det hele en del af Vesterbro af Danmark Europa Universet ’befolkningen’ ’vælgermassen’ ’stemningen’ Jeg er biologisk sét en mand Jeg har været rundt omkring Jeg har haft mit at slås med som enhver anden og jeg vil gerne høre hvad andre har haft at slås med mens vi alligevel sidder og snakker på den kolde stentrappe på alverdens Vesterbros Torve Jeg er en del af en større bevægelse ganske ligesom Vesterbros Torv er det Jeg er en mikropromille af genskinnet af en solstråle i et vindue Jeg har opfundet alfabetet til mit private brug Jeg er et træ der blomstrer med sætninger Jeg er en énmands razzia i Underbevidsthedens Natklub Jeg har drømt at alle tænderne faldt ud af min mund men at min tunge levede videre for at fortælle om det Jeg er en bank af poesi Jeg er en melankolsk gammel natpianist i et forladt casino der sidder ud for esplanaden mod kysten og spiller videre og videre i tæt tåge og får øje på en smuk rødhåret kvinde i hjørnet og pludselig lugter en sommer hvor det var regnvejr i Marseilles og så atter bøjer sig over tangenterne med et fjernt blik i øjnene Jeg lever stort sét et stilfærdigt liv omkring Vesterbros Torv til daglig og jeg sér på børnene der hinker og strisserne der patruljerer rundt de fulde gamle mænd på bænkene og de unge ægtepar med barnevognene Jeg har engang haft en masse synspunkter men jeg har mistet de fleste af dem de er simpelt hen forsvundet måske er de bare blevet væk men jeg er ikke blevet væk endnu Jeg er her Jeg kan knibe mig i armen Jeg kan stadig tale Jeg kan stadig finde nogen at tale med Jeg har en pige jeg elsker måske vil vi endda elske i aften det glæder jeg mig til Jeg vil leve lige indtil jeg dør og det er ikke umuligt jeg vil skrive min egen gravskrift og i så fald skal teksten være henvendt til de forbipasserende og så skal der stå: Der er ingen grund til at holde her …
7.
Drivedage 01:12
DRIVEDAGE Disse drive-dage, datter Det er som små søer at svømme i med stillestående vand – Som en bog med hvide lakuner af side efter side og vi blader os bare fremad i døgnet Det er en rytme jeg ikke har kendt siden jeg selv var barn – Vi tegner lidt Vi øver et par bogstaver Vi går i Zoologisk Have Vi betragter hvert enkelt dyr længe Det er som om du vil indprente dig dem nu som om du måske ét eller andet sted véd at de ikke vil være der ret meget længere Der sker ikke noget kun en stadig tættere kontakt som mellem lige netop forelskede eller som når et virkeligt venskab er undervejs Vi forstår hinanden bedre og bedre Du er snart 5 år og du vil hurtigt glemme det ligesom alt hvad jeg selv har glemt – fadede billeder af Far, Mor og barn i Fælledparken hørende H.C. Hansen 1. maj 1954 – sådan vil det være for dig men jeg siger tak, Lille Skat tak i tide tak for dén langsomt drivende rytme jeg ellers helt havde glemt.
8.
HUMPHREY BOGART MORGEN En Humphrey Bogart-morgen er en efterårsmorgen en gråblå bølgebliksmorgen som i en gammel kriminalroman ikke en kriminalroman af den slags selv en Hellerup-frue kan læse i kystbanetoget på vej ind til byen for at shoppe i Illum ikke Agatha Christie-typen dem De véd med forfatternavn på og dem de har på biblioteket og dem hvori der altid er et bibliotek et bibliotek på et herresæde 20 kilometer uden for London så man kan nå det med 4:50 fra Paddington og det er i det privatbibliotek man bliver myrdet ikke bare med en kniv men med en udsøgt antikvitet af en ældgammel malajisk middelalderlig krigskrumkniv og der er altid femogtyve butlere parat til at myldre ind fra venstre for at tørre blodpletterne af – Nej, en Humphrey Bogart-morgen er som en kriminalroman af den anden slags den amerikanske type en af dem hvis forfatternavn ingen husker en af dem der bare er serier Den Gule Hund, Den Blå Serie eller lignende en af dem man køber for en krone når man har influenza en regnfuld efterårs-eftermiddag hos en lille luset antikvar i en mørk sidegade på Nørrebro og for den krone får man æselører og forrige ejers lille navnestempel og duften af hans afdankede spegepølsemadder fra badesæsonen i Gilleleje 1955 gratis indbygget og de begynder altid med at detektiven vågner han vågner i et mørkt rum med et værkende baghoved sådan starter de hver gang og så rejser han sig langsomt op fra puden mens hovedet eksploderer og spekulerer på hvor han er og hvem han er og hvor gammel han er og så begynder han langsomt at huske som billeder fra en gammel film der ruller op i baghovedet på reprise i TV søndag eftermiddag og musikken er af Billie Holiday og Lester Young han begynder at huske han var ude at foretage en afhøring i går uden omkring Wilshire Boulevard han trådte ind i et rum pludselig gik lyset ud han blev ramt af en revolver i nakken lige før alt splintredes i tindrende sole mærkede han pludselig et skarpt stik i armen naturligvis morfin han blev bagbundet, kneblet, stoppet ind i bagagerummet i en bil en Hammett ‘29 eller en Chandler ‘38 han vågnede igen mens han lå bedøvet dér i bagagerummet han blev kørt ud til en fjern havn hvor det eneste der overhovedet levede var en enkelt kinesisk opiumshule hvorudfra røgen stod så tæt som forureningen over Tokyo og ingen der var derinde ville kunne høre eller se noget som helst de næste tre dage og her blev han smidt ud over kajen i midnattens kolde mørke vand et flakkende lygteskær og en hastig telefonopringning ‘Okay, Chief’ blev hans gravskrift mens bølgerne slugte ham – Men nogle fiskere fandt ham og fik ham i nettet og smed ham herind i huset og her er det han vågner og langsomt begynder at huske – Det er dét jeg forstår ved en kriminalroman-morgen en rigtig Humphrey Bogart-morgen en opvågnen efter Raymond Chandlers manuskript sådan som det er i dag – Blues standin’ ‘round by bed – Nogen har parkeret deres zoologiske have af dresserede elefanter på min mave i nattens løb Nogen har deponeret deres udsøgte museum af kasserede barbérblade i min hals og jeg ville virkelig ønske folk ville være lidt mere omhyggelige med deres barbérblade – Sådan vågner jeg midt i et skærende gammelt melankolsk 1930 saxofon-solo lydbånd så tiltrækkende som et stykke lagkage med en korsedderkop på – På sådan en dag kan jeg love Dem at selv Sankt Frans af Assisi kunne have fundet på at sparke ud efter en spyflue!
9.
LØRDAG AFTEN, TANDLÆGEVAGTEN (OSLO PLADS 14, 2100 Ø.) I dette rum dette lille lysegrøn-væggede venteværelse med hvide linoleums-gulve hårde træbænke og gamle ugeblade er der ikke én der ikke har ondt i tænderne! Voksne og børn, mænd og kvinder trodsige teenagers og gumlende gamlinge – de har allesammen smerter i tænderne! Og de véd det allesammen og de bider dem sammen og de lader som ingenting for hinanden – Det er næsten ikke til at lade være med at lé! Og på disse grimme borde hvor ugebladene hviler hvor Søndags BT’er og Billed-Bladet samler sig dér burde man se Blake Whitman og Lao-Tsé!
10.
VERDENS SKÆVE GANG (OEHLENSCHLÄGER OG VIDERE) Oehlenschläger ville næppe have brudt sig om Oehlenschlägersgade der er mange flere guldbajere end guldhorn og Saxo ville nok heller ikke synes om Saxogade det er en helt anden Danmarks-Krønike end hans tror Matthæus ville have taget sin død over Matthæusgade – Det er noget rod Der er ikke én plante i Gartnergade og der er kun udbombet slum i Slotsgade der er ikke noget universitet i Studiestræde og der har aldrig været en dronning i Dronningensgade På den anden side svarer Købmagergade udmærket til sit navn og navnet svarer udmærket til næsten alle gader man kan købe noget i dem allesammen der blir sikkert racet en del på Jagtvejen og det gør der også i Far-i-mags-gade og Lyngbyvejen fører dog til Lyngby men der er ikke meget lyng tilbage der – Der er måske nok nogle borgere i Borgergade og der kan være nogle døde murere i Murergade og en sjælden gang kan der være en måge men der er i hvert fald mange mågestel og grammofonplader med ‘Hvide Måge’ på Mågevej så det er noget rod – Men generelt set er der uorden i tingene der er ikke andet end sengehalm på Halmtorvet der er ikke én bager i Bagerstræde der spises bøf med løg i Laksegade de drikker snaps og bajere i Vingaardsstræde violinspillerne blir hentet af politiet i Fiolstræde og folk går helt alene i Kompagnistræde men man kan også se optimistisk på det der er nogen der fløjter Bye, Bye Blackbird på Solsortevej der er brand i nogle dukkehjem på Henrik Ibsensvej der er skal nok være nogle optimister tilbage på Forhåbningsholms Allé og det sker da det øser ned i St. Regnegade selv om Grønnegade blir ved med at være grå og træerne ikke kommer op hverken i Pilestræde eller på Platanvej men sådan er der så meget ikke sandt sådan er der så meget og der blir ligesom mere og mere af det – Det er noget rod
11.
Hotel Blues 02:57
HOTEL BLUES En del af at være digter i Danmark er at man er nødt til at rejse. Når man rejser bor man på hoteller og man bor på mange hoteller. Pigen i receptionen. Det er ikke altid hun er der. Det er uforudsigeligt. Men når hun er der lyser dagen – eller natten – op. Hun har et særligt smil man kan ikke sige hvad det hedder. Der er ingen etiket, og der er intet adjektiv som rammer det. Det er bare mere smil end de fleste smil. Det kan være ægte eller uægte og for min skyld er det ligegyldigt: Jeg aner ikke hvad ægte eller uægte er. Jeg véd hvad et smil er. Det er der. Jeg kunne ikke drømme om at gå i seng med hende – Jeg er alt for pervers til dén slags, man går ikke i seng med et smil. Man nyder det bare. Tak for smilet. Tak for nøglen. Var det 211 – denne gang? Huskede jeg at bestille vækningen? Hotelvindue i Bergen let kølig regn med en mærkelig indkapslet sentimentalitet en fornemmelse af at man burde stå her forelsket – hvad er ellers diset regnvejr skabt for? Paraplyer er ligegyldige og absurde. Det er forelskelse der giver regnen en mening fælles våde hænder og hår – Den sortklædte danske herre forklædt til genkendelighed hilser på et par bekendte og går ud fra Hotel Rosenkrantz, alene for at sé misundeligt mediterende på parrene i regnen –
12.
HAR DE TÆNKT Har De nogensinde tænkt på at uden tændsatsen ville tændstikken intet være? Har de tænkt på at tændstikken trods alt på den anden side er 80% ikke-tændsats? Det er ikke ligegyldigt hvilket træ man bruger – det skal have de bedst mulige brænde-egenskaber (meget træ kasseres ubarmhjertigt af vore kritiske konsulenter fordi det simpelt hen ikke lever op til vore høje kvalitetskrav) har De tænkt på det? Har De overhovedet nogen sinde tænkt på noget?
13.
LIVET I ISTEDGADE Jeg kunne have levet et helt liv i Istedgade og somme tider synes jeg jeg har gjort det og at det ikke var noget dårligt liv Istedgade har sin egen rytme en rytme som en lidt hæs en lettere hærget lirekasse der ikke desto mindre stadig spiller videre og kan dreje sine valser til fornøjelse for de forbipasserende og der er to slags forbipasserende og to slags mennesker i Istedgade i hvert fald i min del den del der er natværtshuse og live-shows og der er to slags: de der hører til der og de der kommer de der hører til er luderne der hænger i dørene eller afventende står på gadehjørnerne og tilbyder sig uden videre undseelse men også uden videre blink i øjnene de står dér og sælger sig som var de den fede mand i natkiosken der med de samme indifferente øjne sælger bajere og cigaretter på nøjagtig samme måde og den slags øjne er der mange af i Istedgade aIt séende og intet sigende øjne øjne der er vant til denne gade og dens særlige liv øjne der har sét så meget trækkeri så mange fulderter så mange overfald slagsmål og pludselige politirazziaer at det ikke længere spærrer dem op men bare blir registreret på samme måde som hvis øjnene var blevet til et kasseapparat der er vel det de er øjnene er ludernes kasseapparat og natkioskindehaverens kasseapparat og den roligt årvågne tjeners kasseapparat og der er altid øjne i Istedgade en gang imellem kan man gå ned om natten og det kan være sent og der er tilsyneladende ikke en sjæl på gaden men dagen efter eller næste dag er der altid én der spørger én hvor man skulle hen i dén vogn i dén fart kl. 3:00 om natten alt blir sét og alt blir registreret uden synderlig bevægelse Jeg kunne have levet et helt liv i Istedgade drysset rundt på Mændenes Hjem og Café Billig Mad drysset ind på Prøvestenen og Jernstangen drevet omkring i de små sex-klubber med de violette gardiner violet skal altid være så frækt for at købe sex eller sælge stof eller bytte begge dele du får min pik jeg får dine preludiner O.K. sådan er livet i Istedgade og der blir sét en hel del i Istedgade ud af bilruder og butiksruder og værtshusruder jeg har siddet mange timer i min vindueskarm og gloet ned på gaden og sét de enlige mænd drysse rundt foran live-show’ene stirre på deres neon-bryster og forsøge at tage sig sammen luske tre-fire skridt frem og så igen gå tilbage kikke sig omkring til alle sider for at sé om nogen sér dem og det kan de bande på nogen gør men de kan ikke sé dem de kan ikke sé mig og de kan heller ikke sé den gamle dame hende overfor på den anden side af gaden der hver dag sidder lige bag sit gardin og kikker skiftevis på gaden og skiftevis over på mig de kan ikke sé John nede på Cometen stirrende ud af vinduet de kan ikke sé Sussie i baglokale men vi kan sé dem omsider luske ind med frakkekraven oppe om ørerne vi kan sé det hele hele komedien kører for øjnene af os døgnet rundt somme tider synes jeg jeg har levet et helt liv i Istedgade og det har jeg naturligvis ikke men tiden går meget hurtigt i Istedgade furer sætter sig meget fast liv bliver meget kortere og mere hektisk og det er ikke fordi Istedgade ikke swinger Istedgade er en hæst harkende beskidt stønnende saxofon og bare man har levet med dén tone en tid synes man den altid har været der og at den har fyldt hele éns liv –
14.
MONSTERET FINGERSTEIN (SELVPORTRÆT) Jeg er monsteret FINGERSTEIN jeg opfatter og opfanger verden med mine fingre jeg har aldrig kunnet det på nogen anden måde og så spyr jeg den ud samme vej igen mine fingre er ti meter lange usynlige tentakler og de afsondrer en ustandselig sort slim der oftest størkner til bogstaver – Jeg er monsteret FINGERSTEIN jeg slæber mine fingre igennem Verden fra by til by mange rums og mange nætters sanseglimt sidder i dem der er stjerneskud i disse lange tynde hvide fingre og poetisk cyankalium og morfin – Jeg er monsteret FINGERSTEIN Jeg er monsteret FINGERSTEIN jeg lever på blanke hvide papirsider som jeg slanger mig ud over til de er sorte så finder jeg nye papirsider at trække vejret i – Jeg er monsteret FINGERSTEIN på evig jagt hen over hvide ark med et tikkende Helvedes-ur i baghovedet og når de spørger ’hvordan jeg kan blive ved’ har jeg ikke noget bedre svar end at stærene og solsortene begynder forfra på deres sang hver morgen –

about

© + (P) 2019 Crunchy Frog

Tekst og stemme: Dan Turèll
Musik: Halfdan E

Søren Siegumfeldt: saxofoner og fløjter på (1) (8) (10)
Susanne Ørum: kor på (10)
Lars Daniel Terkelsen: Keyboards på (1) (8) (13)
Halfdan E: Keyboards og al anden musik

Indspillet i De Hæderkronede Halfdan E-studier, København 2019
Mixet af Ruben K samme sted

credits

released November 8, 2019

license

all rights reserved

tags

about

Dan Turèll & Halfdan E Copenhagen, Denmark

Dan Turèll & Halfdan E is one part dead poet, one part musical wizard.

Telefon til afdøde (Phone call for the deceased) is Halfdan E bringing back poet extraordinaire Dan Turèll from beyond the grave. On their third album (the first two came out in 1993 and 1996), Halfdan evokes the voice of Dan Turèll, making his readings sound as vibrant and alive as ever. ... more

contact / help

Contact Dan Turèll & Halfdan E

Streaming and
Download help

Redeem code

Report this album or account

If you like Dan Turèll & Halfdan E, you may also like: