1. |
||||
ØJEBLIK, VESTERBROGADE 17:30
Græsk restaurant over for
video-porno Blue Sex ved at lukke
Fed sortklædt sydlandsk matrone bølgende forbi
Lille dreng vinkende ud af første sals vindue
Brølende fuldert passerer –
Café ’Libelle’ arrangerer julerejse
til Syden. I vindueskarmen
leger en guldfisk i sin kumme
den leger pind eller ét-tag-fat
med en tråd af en søplante.
|
||||
2. |
Folk i Vangede
03:37
|
|||
FOLK I VANGEDE
Ismanden i Vangede sad hver dag i sit træskur med kaffe
på termoflaske og alle aviserne fra tidlig formiddag og så alle og enhver gå forbi på Bygaden, indtil han ved midnatstid fejede ispapir og cellofanposer sammen med sin lille kost
på torvet foran isskuret, og så låsede skuret og cyklede
hjem til Gladsaxe …
Og mejerimanden i Vangede han vidste det og var ofte den første der vidste det, når en af familierne var kommet på røven, eller når farmand var blevet arbejdsløs, eller når der skulle ske noget særligt hjemme. Mejerimanden i Vangede han vidste hvem af kunderne der drak for meget og hvem af dem han kunne regne med, og mejerimanden i Vangede tog det meget roligt med kredit hvis han kendte én og vidste man var fra en Vangede-familie, hvis han kendte éns forældre eller venner eller kort sagt vidste ’hvem man var’ …
Og sådan går det i Vangede – for fulde gardiner, op og ned ad dørstolper. Der er ingen der knytter sylten eller syr spalten, der er ingen der smækker skuffen eller knapper bærret, for så går man jo bare helt agurk. Men skid hul i det, ikke - det er jo bare Kong Volmers røv på cykel.
Og købmanden i Vangede var tunghør og brugte hørerør, og man kunne be om ’ti Cecil’ og så få ’to salmiakstænger, ja tak’ som svar. Og hvis man kunne lokke ham ned i kælderen efter noget specielt (f.eks. maltøl), så var der alle chancer for at hugge noget chokolade eller lakrids fra disken imens. Og hvis man blev grebet, og det skete sjældent, så kunne man altid gi’ ham en falsk adresse, og han ville alligevel aldrig kunne udskille én senere …
Og kunstmaleren i Vangede han havde temmelig svært ved at klare den og det ville aldrig have gået hvis det ikke var fordi at Leif han købte alle hans malerier. Og når folk spurgte Leif om han virkelig ’kunne lide de der billeder’, så sa’e Leif bare, at ’manden skulle jo ha noget at leve af, ikke’ …
Og rullemanden i Vangede han havde Vangedes første TV-apparat, det allerførste fjernsyn i Vangede, og det havde han vundet i en konkurrence i Ekstra Bladet. Og hver aften gik alle og enhver så ned til rullemanden for at sé hvad der kørte, og når der var fodboldkamp på skærmen, så sad det halve Vangede hulter til bulter oveni hinanden i rullemandens lille to-værelses lejlighed og heppede og larmede …
Og sådan går det i Vangede – for fulde gardiner, op og ned ad dørstolper. Der er ingen der knytter sylten eller syr spalten, der er ingen der smækker skuffen eller knapper bærret, for så går man jo bare helt agurk, og hvis man ikke kan li det sådan, så må det være fordi man har jord i hovedet eller er rådden oveni bylden, og så må man hellere få så hatten passer, for ellers kan man jo lige så godt gå hjem og vugge sin oldemor på kanten af en teske. Men skid hul i det, ikke - det er jo bare Kong Volmers røv på cykel.
|
||||
3. |
Ét billede
01:24
|
|||
ÉT BILLEDE
Ét billede kan sige mere
end mange ord’. Ja, ja,
lille fotograf:
Og få ord kan sige mere
end ti års TV og Hollywood-film.
Og vis mig så lige, med denne din
klippefaste Kodak-kækhed,
hvordan du vil formulere dén sætning
i ét billede.
Ja, ja, lille fotograf.
I ét billede.
|
||||
4. |
Andy Warhol på Louisiana
01:58
|
|||
ANDY WARHOL PÅ LOUISIANA
(6. OKTOBER 1978, SET FRA STOLEN OVERFOR)
Andy Warhol sad på Louisiana
Andy Warhol på Louisiana i Humlebæk
lige over for Krogerup Højskole
med al dens duft af Erik Knudsen og Ole Wivel
after all those years –
Andy Warhol sad på Louisiana
med sine egne billeder hele vejen rundt om sig
og han gik lidt forsigtigt frem og tilbage
mellem dem
og vejrede
han snuste til dem
som om de kunne tænkes at kaste sig
over ham –
Andy Warhol spiste på Louisiana
(SAS Catering:
laks, roastbeef og brie på plastic)
efter en kort velkomsttale
og Andy talte og spiste og smilte
så diskret som kun en Andy kan
og han så hele tiden meget skør og skrøbelig ud
som en porcelænsfigur éns farmor havde
som man skulle være meget forsigtig med –
Andy Warhol var på Louisiana
ledsaget af to ledsagere af hver sit køn
og Andy og hans ledsagere talte sammen
om Louisiana
og SAS Catering …
Oh dear! –
og nu har Andy også været i Danmark.
|
||||
5. |
||||
PROVINS PARCELHUS BAGHAVE BLUES
Det er altid disse baghaver der får mig til at falde i staver
når jeg er på turné
baghaverne bag provinsens parcelhuse
som jeg så ofte sér dem fra toget
direkte op mod ‘jernbane-legemet’
som det hedder –
Siddende i Intercity-kupéen
læsende, rygende, mediterende
og ventende på næste stop
sér jeg af og til ud ad vinduet
på baghaverne
mens togbaren annoncerer denne måneds exclusive tilbud
over højttalerne
tre Yankee-barer for tos pris –
Disse baghaver
får mig altid til at mindes en fjern barndom
så fjern
at jeg endda aldrig har haft den
en barndom med græsplæne
kartoffelrækker
rosenbede
kaninbure
kalksække ved cykelstativet
orden i tingene
børn i børneværelset
trillebør i redskabsskuret
plæneklipper, henkogte pærer og syltede kvæder –
Hvad Fanden er det jeg laver?
tænker jeg uvilkårligt
med walkman og Thelonious Monk mellem ørerne
og et ekstra kontrolblik på uret –
Hvad er det jeg laver?
Jeg som altid bare passerer forbi
og altid sér baghaverne
fra et togvindue? –
Hvad Fanden er det jeg laver?
Jeg snakker –
|
||||
6. |
Biografi & Testamente
09:46
|
|||
BIOGRAFI & TESTAMENTE
Jeg lever sådan sét et stilfærdigt liv
omkring Vesterbros Torv
til daglig
Jeg sér på de gutter der virkelig kan håndtere billardkøen og kridtet
og på folkepensionisterne der flår i jackpot’erne
efter deres obskøne orgasme
Jeg lever sådan sét et stilfærdigt liv
her på Vesterbro i København i Danmark
Jeg er dansker
og jeg har været en dansk dreng
Jeg har læst Flemming-bøgerne og Jan-bøgerne
jeg har læst Skipper Skræk og Kong Kylie
og jeg har engang i en week-end
været gæstespejder i en FDF-lejr
Jeg har sejlet med tømmerflåder i Nymosen
og roet på søerne i omegnen
Jeg har spillet fodbold og håndbold
Jeg har haft racercykel knallert og motorcykel
Jeg har inviteret piger i biografen
og for at kunne gøre det
har jeg båret Berlingeren ud til Bladkompagniets abonnenter
infamt tidligt om morgenen
og i dag mens jeg skriver til Politiken
kan jeg stadig væk høre aviserne lande i byens entréer
med deres dumpe smæld
og jeg kan altid høre trykmaskinerne drøne gennem natten
lige meget hvor jeg er henne
Jeg har drømt jeg var James Dean
da jeg var teenager for et par år siden
og nu for tiden drømmer jeg, jeg er Dan Turèll
Jeg har haft en normal dansk barndom
Jeg fik kryddere hver søndag morgen
Jeg blev taget i at hugge lakrids hos købmanden som lille
men siden er der ingen der har grebet mig i noget
og det var ellers den dag jeg fik idrætsmærket i guld
og det har jeg selvfølgelig ikke mere
jeg har ikke ret meget mere
ikke andet end det danske sprog i mine fingre
jeg er en båd der sejler på et hav
et hav som er det danske sprog
og hvert øjeblik kan båden kæntre
At sige jeg holder af Danmark
er ikke de rigtige ord
Danmark sidder simpelt hen i øjnene på mig
i hjertet
i halsen
og jeg kan ikke spytte hele Danmark ud på én gang
Jeg har været ude at sé med DSB
Jeg har været nede i møget i Minefeltet
Jeg har hørt Mogens Glistrup tale på Christiansborg
Jeg har sét Solvognen i arbejde i Christiania
Jeg har hørt Gustav Winckler i min barndoms radios Giro 413
Jeg har hørt Poul Reumert rømme sig på Det Kgl. Teater
Jeg har leet af det alt sammen
og jeg ler stadig væk af det
ligesom man ler uden for Det Mystiske Hus
en tåget aften på syre
i regnvejr
fordi alle huse bare er så mystiske
Jeg lever stort sét et stilfærdigt liv
omkring Vesterbros Torv
til daglig
Jeg har det meget med bare at sé
på verden der går forbi
i så mange forskellige slags sko og støvler
Engang som barn løb jeg hjemmefra for at gå verden rundt
det var planen
men jeg kom ikke længere end til Søborg
så blev verden for uoverskuelig
Siden da har jeg prøvet lidt af hvert af verden
jeg tror jeg kan sige et par af verdenerne
og jeg tror de nok alle sammen kan bruges
uden jeg specielt vil anbefale nogen af dem
Et par gange er jeg fløjet for tæt mod Solen
og mine vinger er blevet svedet
Jeg har rodet rundt i temmelig meget affald
men Mor havde heller ikke
givet mig særlig mange advarsler med hjemmefra
og tak for det Mor
Jeg har hørt fuglene synge
og klokkerne kime
og terningebægrene rasle
og Manden Med Leen’s svinge den woosh-woosh
Jeg har opholdt mig i hundredvis af byer
hvor hver gade var en endeløs roman
Hvilke toge! hvilke taxier! hvilke caféer!
Hvilke sære salmer mellem skyskrabere og slum!
Især ud på natten har jeg mødt hundreder af hjerteknuste og
indespærrede sangere og profeter, digtere, dansere, dæmoner
Jeg går ind for dem alle sammen
Jeg kan ikke sé hvordan nogen skulle kunne tillade sig andet
Jeg lever stort sét et stilfærdigt liv
omkring Vesterbros Torv
til daglig
Somme tider læser jeg de særskilte stillings-annoncer
for at lære noget om verdens ondskab
somme tider læser jeg gamle antikvariske numre af Det Bedste
for at genfinde lugten i min barndoms sommerhuse
og somme tider læser jeg endda i Bibelen
Jeg har læst om Paradis og Nirvana
jeg har læst om Atlantis og Lemuria
og De Evige Jagtmarker
Og De Evige Jazzmarker
og jeg har lagt mærke til at folk der stoler på Gud
sjældent stoler særlig meget på andre eller på hinanden
Jeg læser undertiden også massage-annoncerne
og ægteskabsbureau-annoncerne
og forestiller mig alle disse ensomme mennesker
med alle deres knuste vaudeville-hjerter
lige til en søndags eftermiddags forestilling
på Solby Scenen eller på Amager
i raslende national-skørter
Jeg kan høre Danmark synge
i Ekstra Bladets petit-annoncer
Jeg kan høre Danmark synge
gennem tredive års hukommelses-hinder
Jeg går ikke ind for det
Jeg går ikke imod det
Jeg er der som det er der som du er der
som Danmark er der
som Vesterbros Torv er der
og jeg lever stort sét et stilfærdigt liv
omkring Vesterbros Torv
til daglig
i hvert fald når jeg ikke drikker
men selv når jeg ikke drikker
er der nok rundt omkring mig der gør det
og jeg synes altid der er nogen der taler om ’krigen’
og det skulle ikke undre mig om der ikke også kom en krig
som jeg senere kan tale om
Jeg har læst inskriptionerne
på alle Københavns toiletter og pissoirer
Jeg har hjulpet Kilroy
med at være der
Jeg har gået i demonstrationer igennem byen
indtil jeg fik en syg smag i munden af det
Jeg har engang været gift
vi havde tre katte
jeg har engang haft en hund
jeg synes efterhånden jeg ligner en hund
hunde bestiller aldrig andet
end at slentre gade op og gade ned
og sé hvad der sker
Jeg har elsket rigtige kvinder
Jeg har virkelige venner
Jeg har en telefon
ved hjælp af hvilken jeg straks kunne bestille en flyvebillet
till Madagascar eller Yokohama eller New York City
hvis jeg bliver træt af Vesterbros Torv
Jeg er dansker
Jeg har mine lovlige rettigheder
Jeg har skattebillet dåbsattest og pas
Jeg har en madras at disponere over
Jeg har en postadresse
Jeg svarer enhver sit
Jeg sover ikke i trappeopgangene
Jeg er en fri mand
Jeg er ikke længere en ung mand
men jeg er stadig for ung til at dø
Jeg har en fortid bag mig
men jeg har stadig en fremtid foran mig
Jeg kan endnu nå at få en topstilling i herreekviperings-branchen
Jeg kan endnu nå at flytte til Detroit og begynde forfra
Jeg kan endnu kaste mig over spiritisme eller clairvoyance
Det er kun indtil videre jeg klunser mig frem
på denne her måde
Jeg er en god dreng
Jeg gør som Big Boss siger
Jeg sælger mine lyriske leksika
ved diverse døre
Jeg er en åben bog
bogstavelig talt
Jeg er faktisk en hel del åbne bøger efterhånden
og alligevel er jeg er et komplet mysterium
for flere af mine nærmeste
men stort sét lever jeg bare et stilfærdigt liv
omkring Vesterbros Torv
til hverdag
og jeg holder af bacon og æg om morgenen
og drikker min kaffe sort
Jeg er en del af det hele
en del af Vesterbro af Danmark Europa Universet
’befolkningen’ ’vælgermassen’ ’stemningen’
Jeg er biologisk sét en mand
Jeg har været rundt omkring
Jeg har haft mit at slås med
som enhver anden
og jeg vil gerne høre hvad andre har haft at slås med
mens vi alligevel sidder og snakker
på den kolde stentrappe
på alverdens Vesterbros Torve
Jeg er en del af en større bevægelse
ganske ligesom Vesterbros Torv er det
Jeg er en mikropromille af genskinnet af en solstråle i et vindue
Jeg har opfundet alfabetet til mit private brug
Jeg er et træ der blomstrer med sætninger
Jeg er en énmands razzia i Underbevidsthedens Natklub
Jeg har drømt at alle tænderne faldt ud af min mund
men at min tunge levede videre
for at fortælle om det
Jeg er en bank af poesi
Jeg er en melankolsk gammel natpianist i et forladt casino
der sidder ud for esplanaden mod kysten
og spiller videre og videre i tæt tåge
og får øje på en smuk rødhåret kvinde i hjørnet
og pludselig lugter en sommer hvor det var regnvejr i Marseilles
og så atter bøjer sig over tangenterne
med et fjernt blik i øjnene
Jeg lever stort sét et stilfærdigt liv
omkring Vesterbros Torv
til daglig
og jeg sér på børnene der hinker
og strisserne der patruljerer rundt
de fulde gamle mænd på bænkene
og de unge ægtepar med barnevognene
Jeg har engang haft en masse synspunkter
men jeg har mistet de fleste af dem
de er simpelt hen forsvundet
måske er de bare blevet væk
men jeg er ikke blevet væk endnu
Jeg er her
Jeg kan knibe mig i armen
Jeg kan stadig tale
Jeg kan stadig finde nogen at tale med
Jeg har en pige jeg elsker
måske vil vi endda elske i aften
det glæder jeg mig til
Jeg vil leve lige indtil jeg dør
og det er ikke umuligt jeg vil skrive min egen gravskrift
og i så fald skal teksten være henvendt til de forbipasserende
og så skal der stå:
Der er ingen grund
til at holde her …
|
||||
7. |
Drivedage
01:12
|
|||
DRIVEDAGE
Disse drive-dage, datter
Det er som små søer at svømme i
med stillestående vand –
Som en bog med hvide lakuner af side efter side
og vi blader os bare fremad i døgnet
Det er en rytme jeg ikke har kendt
siden jeg selv var barn –
Vi tegner lidt
Vi øver et par bogstaver
Vi går i Zoologisk Have
Vi betragter hvert enkelt dyr længe
Det er som om du vil indprente dig dem nu
som om du måske ét eller andet sted véd
at de ikke vil være der ret meget længere
Der sker ikke noget
kun en stadig tættere kontakt
som mellem lige netop forelskede
eller som når et virkeligt venskab er undervejs
Vi forstår hinanden bedre og bedre
Du er snart 5 år og du vil hurtigt glemme det
ligesom alt hvad jeg selv har glemt
– fadede billeder af Far, Mor og barn i Fælledparken
hørende H.C. Hansen 1. maj 1954 –
sådan vil det være for dig
men jeg siger tak, Lille Skat
tak i tide
tak for dén langsomt drivende rytme
jeg ellers helt havde glemt.
|
||||
8. |
Humphrey Bogart morgen
04:17
|
|||
HUMPHREY BOGART MORGEN
En Humphrey Bogart-morgen
er en efterårsmorgen
en gråblå bølgebliksmorgen som i en gammel kriminalroman
ikke en kriminalroman af den slags selv en Hellerup-frue kan læse i kystbanetoget
på vej ind til byen for at shoppe i Illum
ikke Agatha Christie-typen
dem De véd med forfatternavn på
og dem de har på biblioteket
og dem hvori der altid er et bibliotek
et bibliotek på et herresæde 20 kilometer uden for London
så man kan nå det med 4:50 fra Paddington
og det er i det privatbibliotek man bliver myrdet
ikke bare med en kniv
men med en udsøgt antikvitet af en ældgammel
malajisk middelalderlig krigskrumkniv
og der er altid femogtyve butlere
parat til at myldre ind fra venstre
for at tørre blodpletterne af –
Nej, en Humphrey Bogart-morgen
er som en kriminalroman af den anden slags
den amerikanske type
en af dem hvis forfatternavn ingen husker
en af dem der bare er serier
Den Gule Hund, Den Blå Serie eller lignende
en af dem man køber for en krone når man har influenza en regnfuld efterårs-eftermiddag
hos en lille luset antikvar i en mørk sidegade på Nørrebro
og for den krone får man æselører og forrige ejers lille navnestempel
og duften af hans afdankede spegepølsemadder fra badesæsonen i Gilleleje 1955 gratis indbygget
og de begynder altid med at detektiven vågner
han vågner i et mørkt rum med et værkende baghoved
sådan starter de hver gang
og så rejser han sig langsomt op fra puden
mens hovedet eksploderer
og spekulerer på hvor han er
og hvem han er og hvor gammel han er
og så begynder han langsomt at huske
som billeder fra en gammel film der ruller op i baghovedet
på reprise i TV søndag eftermiddag
og musikken er af Billie Holiday og Lester Young
han begynder at huske
han var ude at foretage en afhøring i går
uden omkring Wilshire Boulevard
han trådte ind i et rum
pludselig gik lyset ud
han blev ramt af en revolver i nakken
lige før alt splintredes i tindrende sole
mærkede han pludselig et skarpt stik i armen
naturligvis morfin
han blev bagbundet, kneblet, stoppet ind i bagagerummet i en bil
en Hammett ‘29 eller en Chandler ‘38
han vågnede igen mens han lå bedøvet dér i bagagerummet
han blev kørt ud til en fjern havn
hvor det eneste der overhovedet levede var en enkelt kinesisk opiumshule
hvorudfra røgen stod så tæt som forureningen over Tokyo
og ingen der var derinde ville kunne høre
eller se noget som helst de næste tre dage
og her blev han smidt ud over kajen i midnattens kolde mørke vand
et flakkende lygteskær og en hastig telefonopringning
‘Okay, Chief’
blev hans gravskrift mens bølgerne slugte ham –
Men nogle fiskere fandt ham og fik ham i nettet
og smed ham herind i huset
og her er det han vågner
og langsomt begynder at huske –
Det er dét jeg forstår ved en kriminalroman-morgen
en rigtig Humphrey Bogart-morgen
en opvågnen efter Raymond Chandlers manuskript
sådan som det er i dag –
Blues standin’ ‘round by bed –
Nogen har parkeret deres zoologiske have af dresserede elefanter på min
mave i nattens løb
Nogen har deponeret deres udsøgte museum af kasserede
barbérblade i min hals
og jeg ville virkelig ønske
folk ville være lidt mere omhyggelige med deres barbérblade –
Sådan vågner jeg
midt i et skærende gammelt melankolsk 1930 saxofon-solo
lydbånd
så tiltrækkende som et stykke lagkage
med en korsedderkop på –
På sådan en dag
kan jeg love Dem
at selv Sankt Frans af Assisi
kunne have fundet på at sparke ud efter en spyflue!
|
||||
9. |
||||
LØRDAG AFTEN, TANDLÆGEVAGTEN
(OSLO PLADS 14, 2100 Ø.)
I dette rum
dette lille lysegrøn-væggede venteværelse
med hvide linoleums-gulve
hårde træbænke
og gamle ugeblade
er der ikke én der ikke har ondt i tænderne!
Voksne og børn, mænd og kvinder
trodsige teenagers og gumlende gamlinge –
de har allesammen smerter i tænderne!
Og de véd det allesammen
og de bider dem sammen
og de lader som ingenting
for hinanden –
Det er næsten ikke til
at lade være med at lé!
Og på disse grimme borde
hvor ugebladene hviler
hvor Søndags BT’er og Billed-Bladet samler sig
dér burde man se Blake
Whitman
og Lao-Tsé!
|
||||
10. |
||||
VERDENS SKÆVE GANG (OEHLENSCHLÄGER OG VIDERE)
Oehlenschläger ville næppe have brudt sig om Oehlenschlägersgade
der er mange flere guldbajere end guldhorn
og Saxo ville nok heller ikke synes om Saxogade
det er en helt anden Danmarks-Krønike end hans
tror Matthæus ville have taget sin død over Matthæusgade –
Det er noget rod
Der er ikke én plante i Gartnergade
og der er kun udbombet slum i Slotsgade
der er ikke noget universitet i Studiestræde
og der har aldrig været en dronning i Dronningensgade
På den anden side svarer Købmagergade udmærket til sit navn
og navnet svarer udmærket til næsten alle gader
man kan købe noget i dem allesammen
der blir sikkert racet en del på Jagtvejen
og det gør der også i Far-i-mags-gade
og Lyngbyvejen fører dog til Lyngby
men der er ikke meget lyng tilbage der –
Der er måske nok nogle borgere i Borgergade
og der kan være nogle døde murere i Murergade
og en sjælden gang kan der være en måge
men der er i hvert fald mange mågestel
og grammofonplader med ‘Hvide Måge’ på Mågevej
så det er noget rod –
Men generelt set er der uorden i tingene
der er ikke andet end sengehalm på Halmtorvet
der er ikke én bager i Bagerstræde
der spises bøf med løg i Laksegade
de drikker snaps og bajere i Vingaardsstræde
violinspillerne blir hentet af politiet i Fiolstræde
og folk går helt alene i Kompagnistræde
men man kan også se optimistisk på det
der er nogen der fløjter Bye, Bye Blackbird på Solsortevej
der er brand i nogle dukkehjem på Henrik Ibsensvej
der er skal nok være nogle optimister tilbage på
Forhåbningsholms Allé
og det sker da det øser ned i St. Regnegade
selv om Grønnegade blir ved med at være grå
og træerne ikke kommer op hverken i
Pilestræde eller på Platanvej
men sådan er der så meget
ikke sandt
sådan er der så meget
og der blir ligesom mere og mere af det –
Det er noget rod
|
||||
11. |
Hotel Blues
02:57
|
|||
HOTEL BLUES
En del af at være digter i Danmark er at
man er nødt til at rejse.
Når man rejser bor man på hoteller
og man bor på mange hoteller.
Pigen i receptionen.
Det er ikke altid hun er der. Det er uforudsigeligt.
Men når hun er der
lyser dagen – eller natten – op. Hun har et særligt smil
man kan ikke sige hvad det hedder. Der er ingen etiket,
og der er intet adjektiv
som rammer det. Det er bare mere smil
end de fleste smil. Det kan være ægte eller uægte
og for min skyld er det ligegyldigt: Jeg aner ikke
hvad ægte eller uægte er. Jeg véd
hvad et smil er. Det er der.
Jeg kunne ikke drømme om at gå i seng med hende –
Jeg er alt for pervers til dén slags,
man går ikke i seng med et smil.
Man nyder det bare.
Tak for smilet.
Tak for nøglen.
Var det 211 – denne gang?
Huskede jeg at bestille vækningen?
Hotelvindue i Bergen
let kølig regn
med en mærkelig indkapslet sentimentalitet
en fornemmelse af at man burde stå her forelsket –
hvad er ellers diset regnvejr skabt for? Paraplyer
er ligegyldige og absurde. Det er forelskelse
der giver regnen en mening
fælles våde hænder og hår –
Den sortklædte danske herre
forklædt til genkendelighed
hilser på et par bekendte
og går ud fra Hotel Rosenkrantz, alene
for at sé misundeligt mediterende
på parrene i regnen –
|
||||
12. |
Har De tænkt
00:42
|
|||
HAR DE TÆNKT
Har De nogensinde tænkt på
at uden tændsatsen
ville tændstikken intet være? Har de
tænkt på
at tændstikken trods alt på den anden side er 80%
ikke-tændsats? Det er ikke ligegyldigt
hvilket træ man bruger –
det skal have de bedst mulige brænde-egenskaber
(meget træ kasseres ubarmhjertigt af
vore kritiske konsulenter
fordi det simpelt hen ikke lever op til vore høje kvalitetskrav)
har De tænkt på det?
Har De overhovedet nogen sinde tænkt på noget?
|
||||
13. |
Livet i Istedgade
05:35
|
|||
LIVET I ISTEDGADE
Jeg kunne have levet et helt liv i Istedgade
og somme tider synes jeg jeg har gjort det
og at det ikke var noget dårligt liv
Istedgade har sin egen rytme
en rytme som en lidt hæs en lettere hærget lirekasse
der ikke desto mindre stadig spiller videre og kan dreje sine valser
til fornøjelse for de forbipasserende
og der er to slags forbipasserende og to slags mennesker i Istedgade
i hvert fald i min del
den del der er natværtshuse og live-shows
og der er to slags: de der hører til der
og de der kommer
de der hører til er luderne der hænger i dørene
eller afventende står på gadehjørnerne og tilbyder sig
uden videre undseelse men også uden videre blink i øjnene
de står dér og sælger sig som var de den fede mand i natkiosken
der med de samme indifferente øjne sælger bajere og cigaretter
på nøjagtig samme måde
og den slags øjne er der mange af i Istedgade
aIt séende og intet sigende øjne
øjne der er vant til denne gade og dens særlige liv
øjne der har sét så meget trækkeri så mange fulderter
så mange overfald slagsmål og pludselige politirazziaer
at det ikke længere spærrer dem op
men bare blir registreret
på samme måde som hvis øjnene var blevet til et kasseapparat
der er vel det de er
øjnene er ludernes kasseapparat og natkioskindehaverens kasseapparat
og den roligt årvågne tjeners kasseapparat
og der er altid øjne i Istedgade
en gang imellem kan man gå ned om natten
og det kan være sent og der er tilsyneladende ikke en sjæl på gaden
men dagen efter eller næste dag
er der altid én der spørger én
hvor man skulle hen i dén vogn i dén fart kl. 3:00 om natten
alt blir sét
og alt blir registreret
uden synderlig bevægelse
Jeg kunne have levet et helt liv i Istedgade
drysset rundt på Mændenes Hjem og Café Billig Mad
drysset ind på Prøvestenen og Jernstangen
drevet omkring i de små sex-klubber med de violette gardiner
violet skal altid være så frækt
for at købe sex eller sælge stof eller bytte begge dele
du får min pik jeg får dine preludiner O.K.
sådan er livet i Istedgade
og der blir sét en hel del i Istedgade
ud af bilruder og butiksruder og værtshusruder
jeg har siddet mange timer i min vindueskarm og gloet ned på gaden
og sét de enlige mænd drysse rundt foran live-show’ene
stirre på deres neon-bryster og forsøge at tage sig sammen
luske tre-fire skridt frem og så igen gå tilbage
kikke sig omkring til alle sider for at sé om nogen sér dem
og det kan de bande på nogen gør
men de kan ikke sé dem
de kan ikke sé mig og de kan heller ikke sé den gamle dame
hende overfor på den anden side af gaden
der hver dag sidder lige bag sit gardin
og kikker skiftevis på gaden og skiftevis over på mig
de kan ikke sé John nede på Cometen stirrende ud af vinduet
de kan ikke sé Sussie i baglokale
men vi kan sé dem omsider luske ind
med frakkekraven oppe om ørerne
vi kan sé det hele
hele komedien kører for øjnene af os døgnet rundt
somme tider synes jeg jeg har levet et helt liv i Istedgade
og det har jeg naturligvis ikke
men tiden går meget hurtigt i Istedgade
furer sætter sig meget fast
liv bliver meget kortere og mere hektisk
og det er ikke fordi Istedgade ikke swinger
Istedgade er en hæst harkende beskidt stønnende saxofon
og bare man har levet med dén tone en tid
synes man den altid har været der
og at den har fyldt hele éns liv –
|
||||
14. |
||||
MONSTERET FINGERSTEIN (SELVPORTRÆT)
Jeg er monsteret FINGERSTEIN
jeg opfatter og opfanger verden med
mine fingre
jeg har aldrig kunnet det på nogen anden måde
og så spyr jeg den ud samme vej igen
mine fingre er ti meter lange
usynlige tentakler
og de afsondrer en ustandselig sort slim
der oftest størkner til bogstaver –
Jeg er monsteret FINGERSTEIN
jeg slæber mine fingre igennem Verden
fra by til by
mange rums og mange nætters sanseglimt
sidder i dem
der er stjerneskud i disse lange tynde
hvide fingre
og poetisk cyankalium og morfin –
Jeg er monsteret FINGERSTEIN
Jeg er monsteret FINGERSTEIN
jeg lever på blanke hvide papirsider
som jeg slanger mig ud over
til de er sorte
så finder jeg nye papirsider at trække vejret i –
Jeg er monsteret FINGERSTEIN
på evig jagt hen over hvide ark
med et tikkende Helvedes-ur i baghovedet
og når de spørger ’hvordan jeg
kan blive ved’
har jeg ikke noget bedre svar
end at stærene og solsortene
begynder forfra på deres sang
hver morgen –
|
Dan Turèll & Halfdan E Copenhagen, Denmark
Dan Turèll & Halfdan E is one part dead poet, one part musical wizard.
Telefon til
afdøde (Phone call for the deceased) is Halfdan E bringing back poet extraordinaire Dan Turèll from beyond the grave. On their third album (the first two came out in 1993 and 1996), Halfdan evokes the voice of Dan Turèll, making his readings sound as vibrant and alive as ever.
... more
Contact Dan Turèll & Halfdan E
Streaming and Download help
If you like Dan Turèll & Halfdan E, you may also like:
Bandcamp Daily your guide to the world of Bandcamp